TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tripolini VP mod de tunge drenge

af | Nyheder

Jeppe Juel har formeldt Tripolini VP til det franske storløb,. Prix d’Ete med en samlet præmiesum på 200.000 Euro – og det er nogle tunge drenge den danske traver kan komme til at møde.

Prix d’Eté er det største løb for hurtigklassen i ”Sommermeetinget” på Vincennes.

I fjor vandtes løbet af Belina Josselyn med Jean Michel Bazire i 1.13.1/2700 m, men den franske championkusk har valgt et andet våben i år i jagten på sejren, nemlig ”verdens bedste vallak”, Aubrion du Gers.

Der skal skrives til start til løbet onsdag formiddag, men allerede nu står det klart, at der maximalt kommer 10 heste til start!

Fra den absolutte franske travtop er udover Aubrion du Gers også Bird Parker, Traders og Un Mec d’Heripre anmeldt til løbet, der er udskrevet over 2700 meter volte.

Bliver Tripolini VP startmeldt bliver det en hård opgave han kommer ud på, men muligheden for en pæn placering må alligevel siges at være til stede.

Løbsrekorden indehaves af Ready Cash med 1.11.9 sat ved sejr i 2013