TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Triobombe i Aarhus

af | Nyheder

I fredagens amatørløb på Jydsk Væddeløbsbane var indløbsrækkefølgen i amatørløbet så overraskende, at kun en enkelt spiller havde fundet frem til den rigtige kombination.

Amatørløbet, der var 4. løb, havde Peter Elmegård med Rene K. Hansen som storfavorit til 19:10, men allerede ind i første sving galoperede den og var herefter ude af løbet.

Nu kunne outsiderne boltrer sig, og efter smart kørsel kunne Flemming Degn sendte 18-oddseren Run NKi Aalborg (Valley Sentry) fra Henrik Lunds stald ind til sikker sejr foran Passion for Bambus med Niels Knudsen – den stod til 8 gange pengene. Der var kamp om tredjepladsen og den tog Tomb Raider med Nils Abild til 31 gange kort foran Dominans med Dennis Olsen til 40 gange pengene.

I Trio-spillet var der kun en enkelt række, der havde den rigtige kombination 8-12-3 og det blev belønnet med et odds på 12.653,20 – eller 25.306 kroner.

Det må dog have været en svensk spiller, der løb med puljen, for Trio-omsætningen er i trav.dk opgivet til 28.994 kroner, og så kan der max være 20.295 kroner (danske) til udbetaling.

Men hvor om alting er – der var kun en enkelt række med den rigtige kombination