Efter en løbspause på en måned var Panamera Racings Eric the Eel med Adrien Lamy atter tilbage i løbene og startede i Prix Bohemia over 2100 meter auto på Vincennes fredag aften.
Efter at have siddet langt nede i feltet leverede Tomas Malmqvist-trænede Eric the Eel en fin afslutning – han løb 1.10.6 de sidste 1000 og 1.09.0 de sidste 500 meter.
Det bragte ham frem til en tredjeplads – en lille længde efter vinderen Goulette (Up and Quick) med Franck Nivard og anden hesten Hatchet Man med David Thomain, der begge fik noteret 1.11.4a/2100 m.
Eric the Eel på tredjepladsen løb 1.11.5 og fik 8.260 Euro – cirka 60.000 kroner – i præmie.