TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje sejr i træk

af | Nyheder

Valokaja Hindø med Jean Michel Bazire havde ikke det store besvær med at vinde sin tredje sej i træk i Frankrig, og nu er det på en god måned blevet til i alt 375.000 kroner i præmier.

Det var ingen dårlig ide nordmanden Eirik Djuve fik, da han besluttede at sende danskfødte Valokaja Hindø i træning i Frankrig hos Jean Michel Bazire.

Det har virkelig været en succes og tirsdag middag vandt Valokaja Hindø (Great Challenger) sin tredje sejr i træk.

Det skete i dagens Quintet-løb i Bordeux, hvor den sad i spids fra start til mål og sejrede sikkert med Jean Michel Bazire i sulkyen i 1.15.6/2650 m. Valokaja Hindø var spillet til 16:10.

Der var 18.000 Euro i førstepræmie og dermed har Valokaja Hindø indtjent 50.200 Euro – eller 375.000 kroner i fem starter i Frankrig!

Valokaja Hindø er formeldt til løb på søndag og igen den 2. december – begge løb på Vincennes.

Tirsdagens var i øvrigt Bazire’s sejr nummer 500 i et Quintet-løb!!