TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje montésejr til Børge

af | 28. aug 2019 | Nyheder

I Sverige har Pine Chip-sønnen Børge for alvor fundet den rette melodi i montéløbene.

Tirsdag vandt Børge sin tredje sejr i montédisciplinen.

Den danskfødte 6-åring var til start på Axevalla, hvor den med Sofia Adolfsson vandt en sikker sejr i 1.14.3a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Det var 7. start for Børge i monté, og det er blevet til 3 sejre, 2 anden- og 1 tredjeplads og alene i år er der kommet 104.000 SEK ind på præmiekontoen.

Børge, der er opdrættet af brødrene Anton og Michael Korfitsen, har i Jobie Ana samme moder som Geert (Great Challenger), der i lørdags blev solgt på Derbyauktionen for 180.000 kroner.