TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre ud af fem var danske

af | Nyheder

Danske heste dominerede ved Lunch-løbene på Åby Travet onsdag middag.

De danskopdrættede heste tog godt for sig af retterne i Lunch-løbene på Åby Travet onsdag middag.

Tre af de fem løb blev vundet af danskopdrættede heste.

Det startede med Flemming Jensen-trænede Confusion Tårs (Trophy Catch) med Thomas Uhrberg i sulkyen, der sejrede i 1.16.3a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Det var femte sejr til Trophy Catch-sønnen siden den kom i træning hos Flemming Jensen for fire måneder siden!

Næste danske sejr blev signeret af den svenskejede- og trænede Corleone (Holiday Road) med Henna Halme, der vandt i 1.15.4a/2640 m – præmie 30.000 SEK og endelig kunne Kasper K. Andersen afslutte en god dansk dag ved at vinde med Marc Bæk Nielsen-trænede Eddie Brogård (Orlando Vici), der hjemførte sin første sejr i karrieren i 1.17.3a/2140 m.

Også her var der 30.000 SEK i præmie.

Eddie Brogård var eftermiddagens største overraskelse til odds 17,68.

Kasper K. Andersen opnåede også en andenplads.

Det skete med Honor, der som Eddie Brogård også trænes af Marc Bæk Nielsen – den blev nummer to i 1.15.0a/2140 m – præmie 15.000 SEK.

I dette løb var Jeppe Juel uplaceret med Delaware Bounce – det var han også med Fenwick, hvor Eddie Brogård sejrede.

Bedre gik det for Jeppe Juel med Don Cash, der blev nummer tre i 1.14.0a/1640 m – præmie 10.000 SEK – her var Traffic Lavec med Per Damberg uplaceret i 1.14.8.