To nye danske rekorder
2014 har været et sandt rekordår i dansk travsport og i dag på Lunden blev der således sat yderligere to nye danske rekorder.
Først satte Twilight Magic (Rydens Ulano) dansk rekord for 4-årige danskfødte hopper med tiden 1.15,8a/2500 meter. Her havde Nobility den tidligere rekord med 15.9.
Senere vandt Winston Sisa (ENS Snapshot)(foto) Dansk Trav Kriterium i tiden 1.14,1a/2500 meter – ensbetydende med ny dansk rekord for 3-årige danskfødte hingste/vallakker og en forbedring på 3/10 sekund af Takethem’s rekord, der i øvrigt også blev sat ved sejr i Dansk Trav Kriterium i fjor.
Endelig har Ariana Trøjborg (Brandy Dei Fiori) sat dansk rekord for 2-årige danskfødte hopper med tiden 1.16,2/1640 meter – det skete den 16. september på Jägersro og tidligere rekordindehaver var See You Ice med tiden 16,5.
Rekordlisterne (KLIK HER) opdateres efter behov.