TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre danskere ramte 7 rigtige

af | Nyheder

Der blev store penge i V75-spillet pÃ¥ Gävle, da Heading Reference – spillet pÃ¥ 1%  – vandt 5. afdeling og tre danske spillere klarede at gÃ¥ hele vejen.

Efter fire afdelinger i V75-spillet så det ud til at blive en ny favoritomgang.

Værdien var blot 746 kroner.

Og den var ikke steget ret meget, hvis favoritten i 5. afdeling Viking Brodde med Jorma Kontio havde vundet 5. afdeling.

Det så det ellers ud til at den skulle gøre, for ned gennem opløbet lignede Viking Brodde en klar vinder.

Men den blev hentet af outsideren Heading Reference med Daniel Wäjersten, der blot var afkrydset på 1% og gav et vinderodds på 67,90.

Efter Heading Reference steg værdien til 80.876 kroner!!

Med Racing Mange, spillet på 18% og Expensive spillet på 46% som vinder i de to sidste afdelinger, endte gevinsten for 7 rigtige på 332.378 kroner, mens 6 rigtige giver 268 kroner og 5 rigtige 26 kroner.

Der var altså virkelig uddeling for at finde Heading Reference.

Tre DanToto-spillere ramte 7 rigtige.

De havde spillet for hhv. 250, 375 og 1.125 kroner og fælles for de tre systemer var, at de holdt 2 afdelinger blanke.

De samlede gevinster for de tre DanToto-vindere blev 338.038 kr., 338.634 kr. og 341.162 kr.