Atter en god dansk dag pÃ¥ Bahrenfeld-banen i Hamburg. Birger Jørgensen vandt to løb – Christian Lindhardt et.
Birger Jørgensen tager også godt for sig af retterne, når han gæster Hamborg.
I søndagens tre starter  blev det til to sejre og en sjetteplads til den danske championkusk. (En fjerde starthest var slettet)
At Birger Jørgensen skulle vinde med egentrænede Höwings Unbeatable (Muscles Yankee) lå i kortene, og parret var storfavoritter til 17:10.
Höwings Unbeatable vandt da også efter behag i 1.16.2a/2200 m – præmie 1.250 Euro.
Derimod var det en mindre overraskelse af Birger Jørgensen også kunne vinde med den 4-årige Call him George (Prince Gedé).
Tilmed havnede parret fra startspor otte i dødens på løbets favorit, Christian Lindhardts debutant Love Sue (Varenne), men i opløbet var Call Him George alligevel den stærkeste og kunne vinde i 1.18.7a/2200 m . præmie 1.250 Euro.
Vinderodds var 6,10.
Andenpladsen tog en meget stærkt afsluttende Mad World (Alesi OM) sig af –  den sad fast pÃ¥ opløbshjørnet, men da kusken fandt frit sÃ¥ gik det stærkt. Love Sue nummer tre i samme tid som Mad World – 1.18.8.
Herudover blev Birger Jørgensen nummer seks med Go with the Flow (Unforgettable).
Christian Lindhardt kørte endnu en favorit, og det blev til sejr.
Det var den 3-årige Litana (Tschagga), der kunne føre hele vejen og vinde sikkert i 1.17.5a/2200 m – præmie 1.250 Euro.
Litana er dermed ubesejret i sine tre første starter i karrieren!
Christian Lindhardt opnåede endnu en tredjeplads, nemlig med Lillian Ugebergs Ristina (Lucky Joy) i 1.16.2a/2200 m – præmie 350 Euro.
Lillian Uglebjerg havde også bl.a. den gamle KTAS-hest, Pinocchio HJ (Gills Victory) med til Hamburg, hvor den blev godkendt i 1.17.8a/2200 m kørt af Christian Lindhardt.