Tre danskfødte heste er med i eftermiddagens millionløb, Breeders Crown på Eskilstuna-banen.

Der er anderledes glans over svensk Breeders Crown end den danske kopi, Dansk Avlsløb.
Ikke overraskende er der mange flere penge – i sagens natur – i Sverige, men man har samtidig formÃ¥et at gøre Breeders Crown-finaler, der køres i eftermiddag – ja, hele Breeders Crown konceptet – til noget stort og vedkommende.
Det svenske Breeders Crown-koncept har således sin egen hjemmeside, hvor alle informationer omkring konceptet kan findes.
Eftermiddagens finaler – det er for hhv. 3-åringer og for 4-åringer og en afdeling for hopper og en for hingste/vallakker – er hver doteret med en førstepræmie på 800.000 SEK, for de heste, der er tilmeldt Premiechancen er der dobbelt-op i udsigt.
Tre heste, der er opdrættet af danske opdrættere, er til start.
Den største chance har den 3-årige hoppe 1 Ganga Bae (Muscle Hill), der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, og som nu ejes af Stall Courant, trænes af Stefan Melander og køres af Jorma Kontio.
Ganga Bae har vundet fem sejre i 9 starter og vandt en semifinale let i 1.13.7a/2140 m.
I V75-spillet er hun næstfavorit pÃ¥ 21% – finske Mascate Match (Muscle Mass) med Pekka Korpi er favorit pÃ¥ 58%.
Mascate Match har vundet 12 ud af 14 starter!!
I dette løb starter også 4 Schweppes (Muscle Hill), der er opdrættet af Panamera Racing, som ejes af SFR Stable, trænes af Ola Samuelsson og køres af Erik Adielsson.
Den var nummer to i semifinalen bag Alexi Quick, der er løbets tredjefavorit på 5%.
Det fortæller lidt om, hvor store favoritter hhv. Mascate Match og Ganga Bae er.
Schweppes er i øvrigt afkrydset på 1%
Panamera Racing har endnu en 3-Ã¥ring til start, nemlig 7 The Bald Eagle (Bold Eagle) med Ulf Ohlsson.
Den ejes af Kent Gustavsson og trænes af Reijo Liljendahl, der har bebudet, at man vil prøve den i opvarmning i amerikanersulky for første gang, og måske også starte den i samme.
Her er 3 Power (GooGoo GaaGaa) med Robert Bergh storfavorit på 58%.
Power, der har vundet 9 sejre i 14 starter og i forrige start vandt det svenske Kriterium, har allerede tjent 5.5 millioner kroner!
2 Brother Bill (From Above) med Jorma Kontio og 9 Aetos Kronos (Bold Eagle) med Örjan Kihlström er næstfavoritter på 15%.
Aetos Kronos, der er verdensrekordholder for 3-åringer med 1.11.8a/2140 m tabte mange meter fra start i semifinalen, men nåede alligevel op på en andenplads.
Opfører den sig pænt kan den meget vel slå Power i eftermiddag!
Hos 4-Ã¥ringerne er hhv. 3 Inti Boko (Chocolatier) med Carl Johan Jepson og Racing Brodde (Prodigious) med Rikard N. Skoglund favoritter.