TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre danske heste jagter plads i Prix d’Amerique-feltet

af | Nyheder

To pladser i Prix d’Amerique-feltet er i spil i dag pÃ¥ Vincennes og dem forsøger tre danske heste at sætte sig pÃ¥.

Vinderen af såvel 4-års løbet Criterium Continental som af 5-års løbet Prix Tenor de Baune i eftermiddag på Vincennes er sikret startplads i Prix d’Amerique.

Og om der bliver dansk deltagelse kan afgøres i eftermiddag.

Det er dog ingen lette opgave de tre danske repræsentanter er ude i.

4-års hoppen Fascination med sin ejer Julien Dubois er på noget, der ligner en helt håbløs opgave i Criterium Continental – ikke blot har hun feltets mindste startpræmiesum – men hun har også det højeste startnummer som nummer 17.

Distancen er 2100 meter auto og favoritter er de franske 3 Hohneck med Francois Lagadeuc, 1 Hirondelle Sibey med Eric Raffin og italienske 10 Bengurion Jet med Alessandro Gocciadoro.

Det er tidligere blevet til dansk sejr i Criterium Continental.

I 2014 vandt Tumble Dust med Björn Goop i 1.10.7a/2100 m.

Eridan med David Thomain, der vandt i 2018, har løbsrekorden med 1.10.3.

Større chance for en dansk topplacering er der dog i Prix  Tenor de Baune, hvor Leif Hansens 2 Empire med Eric Raffin og Stald Ritas Grand Art med Gabriele Gelormini er til start.

Distancen er 2700 meter volte – altså som i Prix d’Amerique og eftermiddagens samlede præmiesum er på 200.000 Euro.

Empire er nok bedste danske chance, men er oppe mod såvel sejrshoppen Ampia Mede SM med Franck Nivard samt Ganay de Banville med Jean Michelle Bazire – sidstnævnte har tidligere kvalificeret sig gennem en tredjeplads i Prix de Bretagne.

Der kommer 12 heste til start i Prix Tenor de Baune – også svenske Power med Robert Bergh er med i feltet, der kæmper om en samlet præmiesum på 100.000 Euro.

Criterium Continental er dagens Quintet- løb (5+) og starter klokken 15.15 som 4. løb på dagen, mens Prix Tenor de Baune er 7. løb med start kl. 17.00.

Indimellem er Stald Ritas 3-åring If I Tell You med Franck Ouvrie til start i 6. løb klokken 16.25 – et løb over 2100 meter auto og en distance der passer Love You-sønnen fint. Han er da også højt rangeret i tipsene.

SÃ¥vel DanToto som Derby25 har spil til Vincennes.