TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre Bo Westergaard-heste i Norsk Travkriterium

af | Nyheder

Fredag kvalificerede tre ud af fire Bo Westergaard-trænede heste sig til start i Norsk Travkriterium den 11. september.

Der er 750.000 NOK i førstepræmie i Norsk Travkriterium, der søndag den 11. september over 2100 meter auto på Bjerke.

Tre Bo Westergaard-trænede heste kvalificerede sig fredag til start i løbet.

Thai Mississippi (Broadway Hall) som Per Oleg Midtfjeld kørte, sejrede i 1.15.6a/2100 m i en afdeling, hvor Thai Hawaii med Nicklas Korfitsen ikke klarede cuttet ved at blive nummer fem i 1.16.0.

Derimod sørgede Korfitsen for at der blev plads i Kriteriumfeltet til såvel Painted Genius og Thai Kansas, der begge sluttede på fjerdepladser i deres kvalifikationsløb i hhv. 1.14.4 og 1.15.8.

Thai Kansas, der er Bo Westergaards bedste 3-årige hingst underpræsterede, men pustede meget efter løbet.

Den sad i spids undervejs, men gav sig til slut.

Her sejrede Propulsion-sønnen Petho for Åsbjørn Tengsareid i dagens hurtigste tid for de 3-årige, 1.14.2a/2100 m.

I Kriteriet fik Thai Mississippi nummer 3, Painted Genius nummer 8 og Thai Kansas nummer 12.