I Frankrig er den 42-årige travtræner Jean Boillereau dræbt efter et uheld i stalden.
Torsdag eftermiddag og først på aftenen deltog Jean Boillereau i seks løb på banen i Vichy og vandt med den 4-årige Escroc de Villabon (Punchy).
Efter løbene tog han tilbage til sin gård, og her blev han uheldigvis sparket i ansigtet af en hest og døde.
Jean Boillereau, hvis fader Guy også var travtræner, vandt i alt 898 sejre – heraf 31 i år.
Hans bedste hest var Punchy (Fortuna Fant), som han startede to gange i Prix d’Amerique i hhv. 2012 og 2013.
Jean Boillereau efterlader sig hustru og en søn.