TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsportens nye struktur

af | 21. okt 2021 | Nyheder

Hvad kommer der til at ske rent organisatorisk i dansk travsport efter tirsdagens vedtagelse af nye vedtægter for Dansk  Travsports Centralforbund. Vi giver et bud!

Men først et hjertesuk!

Desværre har Egon Jensen, formand for Dansk Travsports Centralforbund på ny valgt at ignorere henvendelser fra travservice.

I tidligere tilfælde er der efterfølgende udsendt pressemeddelelse – nu kom der indkaldelse til et pressemøde – modtaget pr mail onsdag den 20. oktober kl. 19.30.

Er pressemøde, der skal afholdes fredag den 22. oktober klokken 10.00 på Charlottenlund Travbane.

Jeg kan faktisk ikke mindes, hvornår DTC sidst har haft indkaldt til et pressemøde, så det må være meget vigtige ting, der nu pludselig er dukket op, siden man uden for normal arbejdstid udsender en indbydelse til et pressemøde – i øvrigt blot stilet til fem personer!

Mødet bliver offentligt og vil blive streamet på Facebook.

Undskyld mig, men det møde virker som en hovsaløsning!

DTC burde selvfølgelig have haft en strategi klar inden den ekstraordinære hemmelige generalforsamling.

Jo, man udsendte en pressemeddelelse tirsdag aften efter generalforsamlingen – og fint for det.

Men så er det – i hvert fald i alle andre dele af erhvervs- og foreningslivet – ret normalt, at der kan stilles opklarende spørgsmål til en ledende person.

Det forsøgte travservice at komme til onsdag uden held.

Egon Jensen svarede ikke på opkald – eller på indtalt besked.

Det er for dårligt!

Og hvad er det så, der sker med strukturen i dansk travsport?

Enkelt forklaret er det, at alle administrative opgaver samles i Dansk Hestevæddeløb A/S. (DHV)

Det er en løsning, der har været mange år på vej, og som virker fornuftig.

F.eks, har Sport og Udvikling (løbssekretariatet) organisatorisk hørt til i DHV, men de regler de skulle arbejde efter blev administreret i DTC.

Der har været ting, som Sport og Udvikling ikke kunne tage stilling, fordi det ikke var deres bord!

Nu kommer det hele under samme hat, og desuden mÃ¥ man forvente at der kan opnÃ¥s en vis synergi ved at samle alle DTCs sekretariatsfunktioner og Sport og Udvikling– og optimalt –  samme sted.

Det vil sige at alle registreringer (køb/salg, eksport, fødselsattester, doping etc.) overtages af DHV.

DTCs fremadrettede opgaver bliver udelukkende at udarbejde vision, mission og formÃ¥l for travsporten –  og af de nye vedtægter fremgÃ¥r det, at Bestyrelsen kan ansætte en generalsekretær til at forestÃ¥ den daglige drift af DTC’s arbejde og bestyrelsens virke sÃ¥ Klaus Storm ser ud til at kunne fortsætte!

Hvem der derimod ikke kan fortsætte i bestyrelsen, er Anders Lou Hendriksen, der repræsenterede Charlottenlund Travbane samt Paul Bjerring, der repræsenterede Jydsk Væddeløbsbane.

Fremover det kun personer, der har sæde i en banes eller en tilknyttet forenings bestyrelse, der kan vælges til DTCs bestyrelse som medlem eller suppleant.

Og da hverken Anders Lou Henriksen eller Paul Bjerring sidder i de baners bestyrelser, som de repræsenterer, er de nu fortid.

DTC skal fremover udstikke en strategi, som DHV herefter skal eksekvere.

Populært sagt – DTC skal tænke de store tanker – og DHV skal føre dem ud i livet.

Og hvor skal sekretariatsfunktionen i DHV rent fysisk være?

Det er vel ikke noget DTC egentlig skal svare på, men må afgøres i DHV.

I 1996 blev Hestesportens Hus i Charlottenlund etableret – bl.a. for at understøtte økonomien i Det Danske Travselskab/Charlottenlund Travbane.

I dag har DTC fortsat sine kontorer på Lunden, mens DHV blot har et enkelt.

Der er en klar økonomisk fordel for den samlede travsport ved at huslejepengene flyttes – populært sagt – mellem to kasser – DTC og DHV – og ikke som det nu er tilfældet, hvor DHV lejer sig ind i lokaler ude i byen – læs Aarhus.

For Lundens vedkommende taler vi om en lejeindtægt på op mod 400.000 kroner årligt!

Den ny struktur i dansk travsport (og galop) blev vedtaget i tredje forsøg.

Første gang det glippede var i 1990-erne, hvor man var så langt fremme med planerne, at man indbød til pressemøde i et nystiftet Dansk Trav og Galop Union – men aflyste en halv time før mødets afholdelse, fordi der alligevel ikke kunne opnås enighed.

Anden gang var for omkring 20 år siden, hvor Væddeløbssportens Fællessekretariat blev etableret og personale ansat.

Det holdt kun omkring seks måneder – så kom der nye folk i bestyrelsen i DTC, der var imod konceptet og lukkede det ned.

Jeg har tro på, at den nye struktur, der bliver indført inden for de nærmeste måneder, er den rigtige og at DHV med den professionelle bestyrelse, der er sammensat, ikke blot vil kunne skabe synergi i administrationen, men også øgede indtægter til sporten.

Og det sidste – sammen med Ã¥benhed – er ikke mindst meget vigtigt.