TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsportens domino-spil

af | Nyheder

Tirsdag blev sæsonen 2016 også sikret for Billund Trav, da et flertal på den ekstraordinære generalforsamling stemte ja til et købstilbud på en del af banens areal. Men fremtiden er fortsat usikker for dansk travsport og som i et domino-spil kan brikkerne vælte.domino-spil

Alle travbaner afvikler løb i 2016!

Men hvad sker der bagefter??

Det er fortsat et uafklaret spørgsmål, der venter på en udmelding fra Christiansborg.

Organisationen Dansk Hestevæddeløb har sammen med pengetanken HFF analyseret fremtidsmulighederne for dansk trav- og galopsport set i lyset af de økonomiske udfordringer som hestevæddeløbssporten står over for i de kommende år.

Man er kommet frem til, at med mindre at hestevæddeløbssporten under en eller anden form atter får indflydelse på totalisatorspillet, så vil man lukke banerne i Odense, Nykøbing og Billund.

Man har dog fundet et præmiebudget til de tre baner for 2016, men banerne har selv skulle finde pengene til driften.

Et lignende arrangement kan man vel næppe forestille sig i 2017, hvor HFF kun vil modtage 67 millioner kroner fra Kulturministeriet – mod 72 millioner kroner i år.

Så i princippet er de tre væddeløbsbaner nogle domino-brikker, der vælter ved årsskiftet 2016/2017 – hvis der ikke der skabes mulighed for større indtægter  til den samlede sport – hvad man forestiller sig at en tilbagelevering af totalisatorspillet til hestesporten kan skaffe.

Det har været en lang rejse mod en afgørelse i dette spørgsmål.

Egentlig troede man, at det var ”a piece a cake” efter vi fik en ny regering – en Venstre-regering, hvor flere af partiets fremtrædende politikere ved flere lejligheder har lovet at være med til at finde en positiv løsning for hestevæddeløbssportens økonomiske problem.

Løkke-regeringen har ganske vist haft sit at slås med, men alligevel!

Er dette så stort, at der skal gå så meget intern Venstre-politik i det, at det nu har taget mere end et halvt år siden Regeringen tilltrådte uden at komme frem til en afgørelse.

Eller er det embedsmandsvældet i ministerierne, der spænder ben for en afgørelse?

Vi ved det ikke!

Kun at en kulturarv som dansk trav- og galopsport for øjeblikket ligger i respirator og venter på den medicin, der kan bringe sporten ud af koma og videre frem.

Sker det på et internt møde i Regeringen onsdag den 20. januar?

Det ved vi heller ikke!

Den 27. januar er er åbent samråd i Kulturudvalget – og da må man forvente, at nogle facts fremlægges.

Og helst positive.

Vi kan kun håbe!

Sker der ikke noget afgørende for hestevæddeløbssportens økonomiske situation i løbet af 2016, så vælter ikke blot domino-brikkerne, der repræsenterer banerne i Odense, Nykøbing og Billund – men måske også for andre baner!