TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsport i Danmark for 50 år siden (19)

af | 8. dec 2024 | Nyheder

Kenn Erik Bech fortsætter sin artikelserie med forskellige nedslag om hvad der skete i 1974 i Dansk Travsport – Kilde: Traver – Kalender for Danmark

Af Kenn Erik Bech

Bent Ole Pedersen efter sejr med Prince Prince Lloyd.

I absolut næstsidste akt i denne nostalgiske serie fra Dansk Travsport for 50 år siden, ser vi på statistikkerne over de mest vindende kuske og heste for sæson 1974.

Dansk Travsports Centralforbund udgiver omkring februar måned et par særnumre.

Dels med såkaldte Elitelister og dels med forskellige statistikker samt et fødselsregister for A-årgangen.

*

”De fem førende” fra forskellige kategorier af heste og kuske hedder det på de første sider, opgørelserne er dog kun for starter på de danske baner.

Udlandsstarter tog man ikke med – dengang, men på det tidspunkt var det heller ikke så almindeligt at starte på udenlandske baner, som det er i vore dage.

Den oftest sejrende amatørkusk i Danmark er fra Aalborg, nemlig Bent O. Pedersen, der ikke kun boltrer sig med sejre på hjemmebanen, men også får adskillige sejre på de to københavnske baner.

Så mange, at han foruden at blive champion, med 21 sejre, på hjemmebanen i Aalborg, også vinder amatørchampionatet på Amager Travbane, her med 20 sejre.

I alt vinder Bent O. Pedersen i Danmark 41 sejre.

 Efter ham følger Villy ”Passat” Pedersen med 37 sejre, og de næste navne er Ove Christensen, 32 sejre, Søren Boel Jensen 28 og Aksel Laursen med 25 sejre.

*

Hos de professionelle trænere har vi, igen, ”Sydhavskongen” Harald Lund, der står noteret for 127 årssejre i Danmark.

Sikker vinder af trænerchampionater på hjemmebanen i Nykøbing med 90 sejre – samt på Amager-banen med 27 sejre.

Nummer 2 på listen over oftest sejrende travtrænere i Danmark er Thorkild Hansen med 98 sejre, heraf i Billund 62 sejre, der gav et lokalt championat der.

Derefter følger Vagn Lønborg Nielsen fra Århus med 69 sejre, lig med et kuskechampionat i Århus, for ”117.gang”.

De to sidste navne på Top 5-listen i 1974 over oftest sejrende trænere i 1974, er de to københavnske trænere, Walther Kaiser-Hansen og Jørgen Olsen, der begge står med 52 sejre det år.

*

Sejrsheste i 1974.

 Øverst har vi Nikodemus med 18 årssejre.

 Derefter følger 4-årige Rolf Robin med 17 sejre, og de næste navne på Top 5 er Napalm (16), Prince Lloyd (15), mens Poker II og Regento Skovlund begge står med 14 sejre.

*

Oftest sejrende jockeys i Danmark i 1974 er Preben Kjærsgaard med 55 sejre (han vinder også 48 trænersejre).

Derefter Jens Jensen med 35 sejre og Peter K. Hansen med 24 plus 17 trænersejre.

De sidste to navne er Torben Larsen med 18 jockeysejre og 4 trænersejre samt Walther K. Pedersen, der slutter på 16 vindere plus 10 trænersejre.

*

I Billund blev Kirsten Sursænke jockeychampion

De forskellige banechampionater, af dem der ikke tidligere er nævnt her, fordeler sig således for 50 år siden:

Charlottenlund: Jørgen Olsen hos trænerne, 47 sejre – Amatørkuske, Sv. Aage Jensen, 11 sejre.

Århus: Amatørerne: Richard W. Jensen, 11 sejre. Jockeys: Walther K. Pedersen med 13 sejre.

Aalborg: Trænerne, Finn Larsen, 46 sejre.

Skive: Trænerne: Karsten Andersen 46 sejre, amatørkuskene, Ove Christensen 28, jockeys, Jørgen Hansen, 6 sejre.

Billund: Amatørkuske; Arne K. Nielsen, 16 og hos jockeys Kirsten Sursænke med 11 sejre.

Odense: Trænerne, Ole Petter, 38 sejre, amatørkuskene, Kaj Hansen, 16, og hos jockeys Preben Kjærsgaard, 6 sejre.

Nykøbing F-banen: Kell Degel hos amatørkuskene med 17 sejre.

 Endelig Bornholm: Aage Munk, 24 sejre.