TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travmillionær slog til igen

af | Nyheder

En sidste minuts-scoring fra favoritklubben Leeds sikrede lørdag aften Ole Rudbeck fra Skive en gevinst på 230.000 kr. i tipsspillet BIG 9. Tilbage i juli var han en af mændene bag den kupon, som udløste Danmarkshistoriens største travgevinst på 13 mio.

Pressemeddelelse fra 25syv

Ole Rudbeck (th) sammen med key account manager hos 25Syv A/S, Thomas Dalgaard

Der er ikke noget at sige til, hvis Ole Rudbeck fra Skive render rundt med et ekstra stort smil i disse dage.

Den 58-årige skibonit vandt lørdag aften 230.547 kroner på BIG 9, som er bookmakeren Bet25’s nye tipsspil på fodbold, hvor det handler om at tippe udfaldet af ni store europæiske fodboldkampe, og om der kommer over eller under 2,5 mål i dem.

Det sker blot tre måneder efter, at han sammen med ni andre var med til at vinde over 13 millioner kroner til deling i det svenske travspil V75.

– Det er helt vildt at vinde to så store gevinster på så kort tid. Det er næsten ikke til at forstå. Selvom jeg lige har vundet over én million kroner, så er det altså stadig fedt at vinde 230.547 kroner. Men det kan da godt være, at armbevægelserne ikke er helt lige så store denne gang, erkender Ole Rudbeck med et grin.

At Ole Rudbeck lørdag aften endte med at vinde næsten en kvart million kroner var faktisk lidt af en tilfældelighed.

– Jeg er med i en nyopstartet BIG 9-spilleklub sammen med nogle andre ude fra cafeen Fifty i Skive, men da jeg fik tilsendt den fælles kupon, var jeg ikke helt enig med den. Så til alt held besluttede jeg at lave min egen ved siden af, fortæller Ole Rudbeck.

Det skyldtes blandt andet, at spilleklubbens kupon ikke havde inkluderet Leeds-sejr på Anfield Road mod Liverpool.

– Jeg er stor Leeds-fan, og det gjorde ondt på mig, at de ikke var krydset af på kuponen. Både mit hjerte og hjerne fortalte mig, at de skulle med, forklarer Ole Rudbeck.

Glæden var derfor stor i hjemmet i Skive lørdag aften, da en Leeds-scoring i det 89. minut sikrede favoritklubben en 2-1-sejr over Liverpool. Da Barcelona samtidig også sikrede sig sejren i overtiden mod Valencia, stod det klart, at Ole Rudbeck havde ni rigtige på sin BIG 9-kupon.

– Jeg sad i stuen sammen med min kone. Hun havde bestemt, at vi skulle se ’Knæk Cancer’ på fjernsynet, så jeg måtte følge med i de to kampe på iPad’en og telefonen. Jeg udbrød et kæmpestort ’Jaaaaa’, da de to sene scoringer faldt. Det var alletiders, fortæller Ole Rudbeck, der var én af kun fem spillere, som havde tippet alle ni kampe rigtigt.

De store festligheder blev det ikke til lørdag, men dagen derpå tog Ole Rudbeck ud på cafeen Fifty for at fejre sin seneste store gevinst.

– Jeg gav en omgang og fik så ellers en masse kommentarer på, at det da var utroligt, at jeg vinder så stor en gevinst igen. Og det er det da også! Men der var ingen bad feelings – heller ikke fra spilleklubben. De var bare glade på mine vegne, slutter Ole Rudbeck.

BIG 9-kuponen

  1. Brighton-Chelsea, Wildcard
  2. Bournemouth-Tottenham, 1X2 | Over 2,5 mål
  3. Liverpool – Leeds, 1X2 | Over 2,5 mål / Under 2,5 mål
  4. Newcastle – Aston Villa, 1 | Over 2,5 mål/Under 2,5 mål
  5. Fulham – Everton, X | Under 2,5 mål
  6. Brentford – Wolves, 1X | Under 2,5 mål
  7. Frankfurt – Dortmund, 1X2 | Over 2,5 mål
  8. Lecce – Juventus, 1X2 | Under 2,5 mål
  9. Valencia – Barcelona, 2 | Over 2,5 mål / Under 2,5 mål


OM BIG 9

  • Tip 1X2 og over/under 2,5 mål i ni fodboldkampe
  • Spilleren har et wildcard til rådighed på en valgfri kamp fra kuponen, som automatisk sikrer, at den kamp er rigtig
  • Spilstop: Primært lørdag kl. 16:00 med enkelte undtagelser
  • Gevinstudbetaling for 9, 8 og 7 rigtige