TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travlhed på Lunden

af | 9. maj 2016 | Nyheder

På Charlottenlund Travbane er man i fuld gang med forberedelserne til søndagens store travsportsbegivenhed, Broline Copenhagen Cup.

Det er måneders arbejde, der kulminerer for direktør Lars Moss og hans stab søndag den 15. maj, hvor dansk travsports største internationale løb, Broline Copenhagen Cup afvikles.

Lars Moss

Lars Moss

Flere tusinde travsports-entusiaster – ikke blot fra Danmark og de omliggende lande, men også fra Spanien, der for første gang har en deltager i Copenhagen Cup – vil finde veje til den 125-årige gamle travbane i Charlottenlund nord for København.

Banens restauranter har mærket interessen for løbsdagen, og har man ikke fået bestilt – ja, så er der måske en mulighed for at komme på en venteliste.

-Vi har valgt at fastholde vores jubilæums set up, således der naturligvis er underholdning for både børn og voksne, siger Lars Moss til travservice.

Der vil være tryllekunstner, hoppeborg og karrusel er at finde for de yngre. Desuden er der livemusik, fadøl, lækker forplejning og sublimt hestevæddeløb for de ældre, siger Lars Moss.

Iøvrigt kan det betale sig at købe sin adgangsbillet på forhånd – der er penge at spare. Klik på banneret under denne historie, og se hvad det koster og hvad der spares,

Den endelige startliste til hovedløbet kendes først i morgen, når der foretages lodtrækning om startpladserne.

Denne lodtrækning kan følges direkte på Racing Live samt på Eurosport i udsendelsen, der begynder klokken 12.00.

En ting har Lars Moss og Co devsærre ikke styr på – og det er vejret.

Efter flere sommerdage i Danmark, ser det ud til at solen taber pusten hen mod søndag, og alt efter hvilken vejrudsigt man ser på, loves der fra 1 mm og op til 4 mm regn samt temperatur omkring 13 grader!

Men vi har jo set meteorologer tager fejl tidligere!!

Og det kan vi så håbe sker igen og at de sommerlige dage forlænges henover weekenden.,