TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travl tirsdag for Kasper Foget

af | Nyheder

Kasper Foget startede tirsdagen på Harrahs Philadelphia og hastede så til Pocono Downs for at køre i eftermiddagens løb.

Tirsdag formiddag deltog Kasper Foget i fire qualifiers på Harrahs Philadelphia.

Det sidste løb Kasper Foget deltog i startede klokken 10.26.

Klokken 13.51 sad han bag den 6-årige Bosch, der startede i 2. løb på Pocono Downs.

Ifølge Google Maps tager det på det tidspunkt Kasper Foget skulle køre fra Harrahs Philadelphia og til Pocono Downs mellem 1 og 50 minutter og 2 timer og 20 minutter.

Kasper Foget nåede det, men Bosch (Explosive Matter) var ikke lige så hurtig til at flytte sig – det blev til en sjetteplads – Bosch var i øvrigt feltets næstmindst spillede hest.

Efter at have kørt uplaceret med endnu en hest, der som Bosch trænes af Neal Ehrhart, sluttede Kasper Foget en travl væddeløbsdag af med at vinde med Per Engblom-trænede Missy Trix (Trixton), der sejrede i 1.12.5a/1609 m.

Det var anden start i år for Missy Trix, der i sæsondebuten var slået med et hoved til andenplads – også med Kasper Foget i sulkyen.

For Kasper Foget var det årets 5. sejr i 57 starter.