TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Travhest støtter cancer-gruppe med millionbeløb

af | Nyheder

Et millionbeløb fra overskuddet fra løbspræmier og salgssum af den finske toptraver, Mascate Match er blevet doneret til den finske organisation Sylvia Ry, der yder støtte til børn og unge med cancer.

Mascate Match. Foto Kanal 75

Det var et eventyr med den finske anpartshest Mascate Match, der startede 32 gange og vandt 28 sejre.

Det kunne være blevet til mere, men det forhindrede en skade, der opstod i efteråret 2020, og ved årsskiftet blev Mascate Match solgt på auktion for 307.000 Euro.

Det anpartsprojekt, som Mascate Match var en del af, var lavet i samarbejde med det finske ishockeyforbund, og halvdelen af det samlede overskud efter salget af Mascate Match på 860.000 Euro skulle gå til en velgørende organisation som det ishockeyhold, Mascate Match havde været tilknyttet, bestemte.

Og det var Sylva Ry, der fik 430.000 Euro – eller 3.2 millioner kroner.

Den anden halvdel blev fordelt til de 1000 anpartshavere, der havde været med i Mascate Match.

Nogle af disse frasagde sig sin andel, og derfor blev det samlede beløb som Mascate Match kunne uddele 450.000 Euro.

De resterende 20.000 Euro blev fordelt mellem tre andre velgørende organisationer.

Mascate Match ejes nu af 294 af de oprindelige anpartshavere og vil i år gå i avlen og blive tilført Maharajah.