Også franske spillere fandt interesse i at satse på svenske Rajesh Face i eftermiddagens Quintet-løb, og Rajesh Face blev spillet til storfavorit.
I de franske medier var Rajesh Face ikke tillagt de store chancer i onsdagens Quintet-løb over 2850 m på Vincennes – et 4-årsløb åbent for europæiske heste.
Frem til løbets start faldt vinderodds på Rajehs Face og da starten gik var den spillet ned i odds 2,50 – 33.5% af puljen var satset på Rajesh Face – det var cirka 135.000 Euro eller en god million kroner,
Rajesh Face med Adrian Kolgjini var pænt med fra start, og ned forbi publikum kom den til spids.
Den fik dog ikke fred, og Adrian Kolgjini slap og kom siden til at sidde i vinderhullet.
Opløbssvinget rundt var det dog tydeligt, at Rajesh Face ikke ville få med udfaldet at gøre, og i stedet var det en anden svensk 4-åring, Mindyourvalue WF (Høvding Lavec) med Yoann Lebourgeois, der kunne afgøre løbet sikkert til sin fordel og vandt i 1.13.6/2850 m – foran franske Direct Way i 1.13.7 og Diable de Vauvert i 1.13.8.
Rajesh Face sluttede på en femteplads i 1.14.4.
Det var anden sejr til Mindyourvalue WF inden for 5 dage i Frankrig.
Robert Bergh træner Mindyourvalue WF, der fik 40.500 Euro for dagens sejr – den første sejr gav 31.500 Euro.
Vinderodds var 8,30 og Plads 2,70.