TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trænere og amatører gør fælles front

af | Nyheder

Den adgangsbegrænsning, som Charlottenlund Travbane vil indføre i Derbyweekenden har fået træner og amatørforening til at gøre fælles front, og man har udsendt nedenståënde pressemeddelelse:

Angående de regler, som nu er på vej til at blive implementeret i snart hele landets travsport også kaldet “SIBA”.

Vi som trænere og amatører, tilknyttet Charlottenlund og Skovbo, har længe været klar over, at de nye regler har været på vej, og at det ville medføre et fokus på øget sikkerhed omkring løbsdage. 

MEN:

At man nu vil begrænse adgangen til stald terrænet og dermed duften af savsmuld for de snart få tilbageværende hesteejer, amatører, anpartsstalde, frivillige hjælpere, staldfolk, rundvisninger, familie, venner og ikke mindst nye potentielle hesteejer og aktive. Det er efter vores opfattelse, at skyde en del over målet, og det må selvfølgelig være en “KLAR OMMER”.

Vi er som travtræner i DK snart alle så presset, at vi selvfølgelige ikke hilser de nye tiltag velkomne og er alle godt klar over, at de kommer til at have kolossale konsekvenser for os som selvstændige erhvervsdrivende i et erhverv, som ikke tåler mere tilbagegang, men snarere har brug for livsforlængende medicin. Dette må siges at være det modsatte.    

Forslag til Løsning:

Det er klart, at vi vil medvirket til intentionerne bag SIBA, men at indføre så drastiske restriktioner, som det er vanskeligt at se behovet for, og samtidig er dræbende for travsporten, kan vi under ingen omstændigheder bakke op om.

Hvis man finder at antallet af uvedkommende personer, på de 2 storløbsdage vi har på Lunden, er en stor sikkerhedsrisiko, foreslår vi, at banens professionelle trænere samt de på dagen deltagende, som har hest til start, udarbejder en liste over hvem de ønsker skal kunne komme i deres stald. Travselskabet sender ud fra listerne adgangskort, som rekvirenterne kan uddele til deres kunder/hjælpere.

Vi er af den opfattelse, at der ikke er behov for restriktioner på de almindelige løbsdage, men det kunne være en ide, at formene barnevogne, hunde og uledsagede børn på staldterrænet under løbene, dvs. fra prøveløbet til efter sidste løb.

Vi håber og tror at beslutningen vil blive tilpasset, således at det ikke er DTS der umuliggør en tilgang af hesteejere, og samtidig spolerer trænernes erhvervs muligheder. Vi har slet ikke lyst til at tænke i aktioner mod beslutningen, man kan selvfølgelig blive tvunget der til.

Vi vil gerne opfordre DH, DTS og landets øvrige baner, til at indgå i dialog med ”hestene” og deres mennesker, inden der laves ændringer i travsportens udfoldelses muligheder.

Vi er aldrig længere væk end et telefonopkald, og er vant til at reagere hurtigt når hesten galoperer.

Med venlig hilsen

Lundens Træner Forening & Lundens Amatør Klub.