TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Træner udelukket i 3 måneder

af | Nyheder

Den belgiskfødte træner Vincent Martens, der driver en stor og succesrig træningsstald i Frankrig, er netop blevet udelukket i tre måneder samt idømt en bøde på 8.000 Euro i en dopingsag, hvor det positive stof, der er konstateret er – Stryknin!

Vincent Martens

Vincent Martens

Det var en dopingprøve udtaget efter en sejr på Cagnes sur Mer den 30. januar i år af den 4-årige hoppe Bianca Nostra, der har vist sig positiv med – Stryknin!!

Dopingprøven (urin) er blevet analyseret på såvel en fransk som en sydafrikansk laboratorium.

Ifølge Wikipedia er Stryknin oprindeligt introduceret til bekæmpelse af rotter i Tyskland i det 16.århundrede, og er blevet brugt som bjørnegift i Japan på øen Hokkaido samt som opkvikkende tonic (f.eks. Idotonicum).

Da Vincent Marten har haft to dopingsager tidligere – i hhv. 2012 og 2014 – blev straffen hård med tre måneders udelukkelse med virkning fra den 1. juni samt en bøde på 8.000 Euro – 60.000 kroner.

Vincent Martens er pt på tredjepladsen i den franske trænerliga med 1.591.000 Euro i indkørte præmier – han har haft 82 forskellige heste til start, og de har tilsammen vundet 51 sejre i 267 starter.

Vincent Martens driver stalden sammen med broderen Christophe Martens, der kører hestene i løb.