TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Traders satte verdensrekord

af | Nyheder

Italienske Traders med Yoann Lebourgeois satte verdensrekord på Vincennes, da den sejrede i 1.10.8/2700 m volte.

Traders ArkivFoto Gerard Forni

Den nu 6-årige Ready Cash-søn, Traders har det med at forbløffe ind i mellem.

Den har gennem tiden lavet pragtpræstationer, men har også skuffet fælt ind imellem

Jeg husker den første gang for en blændende præstation, da den som 4-års sejrede i Prix Charles Tiercelin-på Prix d’Amerique-dagen efter et meget hårdt løb i 1.11.5a/2100 m.

Senere på året – i november – besejrede den Bold Eagle i Prix Marcel Laurent, hvor den løb fornemme 1.10.1a/2100 m.

Derefter var der lidt mere stille omkring Traders, der ejes og trænes af Philippe Allaire.

Indtil han begyndte at starte den i monteløb.

De to første starter gav sejre – bl.a. i et Gruppe II-løb og i sin kun fjerde monte-start vandt Traders verdens største monteløb, Prix de Cornulier med en førstepræmie på 315.000 Euro. Her satte Traders verdensrekord ved sejren i 1.11.3/2700 meter!!!

I den følgende start vandt den et andet stort monteløb, Prix de l’ ile d’France i 1.10.6/2175 m!

Traders med Yoann Lebourgeois vinder Prix de Cornulier suverænt i ny løbsrekord 1.11.3/2700 m

Derefter har Traders igen startet for sulky, men uden at gøre større væsen af sig indtil i går, hvor den vandt Prix Kerjacques over 2700 meter overlegent i 1.10.8/2700 m.

Det var Viking Blue med Alexandre Abrivard, der sørgede for et højt tempo undervejs, og Viking Blue og Traders lå alene et stykke foran et langstrakt felt.

Belina Josselyn og Bird Parker var løbets favoritter, men Bird Parker var ude allerede fra start ved galop. Og Belina Josselyn med Jena Michel Bazire fik simpelthen alt for langt frem til Traders, og selv om hun præsterede 1.09 de sidste 1000 meter, var han ikke til at fange.

Belina Josselyn nåede heller ikke frem til Valko Jenilat med Eric Raffin, der blev nummer to  og Carat Williams med David Thomain, der blev nummer tre – hun kom på fjerdepladsen, men de tre heste noteredes alle for 1.11.1.

Viking Blue sluttede i øvrigt sidst over mål i 1.20.8!!!

Men denne sejr trådte Traders ind i billedet til en start i Elit-loppet . det vil i givet fald blive dens første start på 1609 meter distancen!