TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Traders klar til Prix de Cornulier

af | Nyheder

Det er ikke blot Prix d’Amerique i januar de franske toptravere forbereder sig til. Ugen før rides verdens største monté-løb, Prix de Cornulier.

Mandag eftermiddag blev Gruppe II-løbet Prix Edmond Henry afgjort på Vincennes og udover en førstepræmie på 54.000 Euro var vinderen sikret startret i Prix de Cornulier, hvor der rides om en samlet præmiesum på 700.000 Euro.

Phillippe Allaire sendte Traders (Ready Cash) med Yoann Lebourgois til start og parret storfavorit til 19:10.

Det var anden gang Traders var til start I et monté-løb. Første gang var den 17. september, hvor han vandt i fine 1.12.9/2850 m.

Og det blev til en ny sejr – og endda ganske nem.

Phillippe Allaire med Traders,

Undervejs var Canadian D’Am med Mathieu Mottier førende, mens Trader var placeret udvendigt, men på et tidspunkt satte Lebourgois skruen i vandet og Traders gik let til spids, og lod sig ikke hente.

Traders sejrede sikkert i 1.13.6.

Canadian d’Am blev udfordret i kampen om andenpladsen af Bellissima France med Matthieu Abrivard i sadlen – Bellissima France vandt årets Prix de Cornulier og startede her for tredje gang efter pause.

150 meter fra mål galoperede Bellissima France pludselig og umiddelbart efter gjorde Canadian D’Am det også.

Nu gik andenpladsen til BiliBili med Alexandre Abrivard i 1.13.9.

Prix de Cornulier rides søndag den 21. januar 2018.