TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Toto fløj lavt på Bjerke

af | Nyheder

Christian Lindhardt-trænede Toto befinder sig godt på Bjerke, og onsdag aften vandt Great Challenger-sønnen sin tredje sejr på den norske hovedstadsbane.

Lindhardt havde overladt linerne til norske Tom Erik Solberg, der tidligt sendte Toto til spids, og her blev parret let løbet ud.

Toto trives godt på Bjerke.

Toto trives godt på Bjerke.

Ned gennem opløbet trak Toto endda væk fra konkurrenterne, og sejrede helt efter behag i 1.13.0a/1600 m. Der var 24.000 NOK i førstepræmie. Vinderodds var 2,85.

Endnu en dansk hest var på vinderpladsen på Bjerke.

Det var Unforgetableshadow (The Liquidator), der vandt sin anden start for sin nye norske ejer. Hesten blev sidste sommer solgt til Norge, men er først blevet bragt til start i år.

Sæsondebuten resulterede i en fjerdeplads og onsdag aften kom sejren så i 1.18.3/2160 m volte. Her var der 20.000 NOK i præmie.

Christian Æindhardt have også sendt Viking Olympic og Outstanding Lady til Bjerje.

Viking Olympic med Kai Johansen var i spids til kort før mål, og sluttede på en andenplads i 1.16.8/2140 m volte – præmie 15.000 NOK, mens Outstanding Lady med Christina Lindhardt sluttede på en fjerdeplads i monteløb i 1.13.2a/1609m – præmie 6.000 NOK.

Her var Onion FH meget tæt på sejren på andenpladsen i 1.13.0a.