TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Topprisen blev 202.000 kroner

af | Nyheder

På tirsdagens internetauktion blev den amerikanskfødte følhoppe Bedtime Song dyrest med et bud på 202.000 SEK.  Bedtime Song har i øvrigt dansk tilknytning.

Bedtime Song

Bedtime Song var udbudt til salg af hollandske Bros Stable, men har tidligere været på danske hænder – akkurat som moderen til Bedtime Song, Bold Dreamer har været det.

Starter vi med Bold Dreamer, så blev den som åring købt af Gunner Christiansen og Knud Erik Ravn på auktionen i Lexington for 20.000 dollars.

Et år efter solgte de den for en fin pris – Bold Dreamer udviklede sig til at være en af årgangens bedste heste og satte rekord 1.11.1 og tjente 530.000 dollars!

I avlen har hun også være en vinder og ikke færre end fire af hendes afkom er blevet solgt på auktion for over 300.000 dollars, men Bedtime Song (Windsong’s Legacy) og The Queen (Andover Hall) som de dyreste med et hammerslag på hver på 360.000 dollars!

The Queen var helsøster til Pampered Princess, der var sin årgangs bedste hoppe og tjente 1.6 mio. dollars!

Men tilbage til Bedtime Song, der ikke indfriede forventningerne på væddeløbsbanerne. Hun satte rekord 1.14.4 og tjente 1.234 dollars inden hun blev sendt i avlen.

Her har hendes føl fra 2013, Magic Night (Kadabra) hidtil været bedst med rekord 1.11.0 og 186.875 dollars.

I 2014 blev Bedtime Song i fol ved Kadabra på Harrisburg-auktionen for 35.000 dollars til den svenske agent Robert Lindström.

Han købte den på vegne af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust, der imidlertid solgte den videre nogle måneder senere til Bros Stable i Holland, hvor hun fik hoppen Inspired by Bros (Kadabra) i 2015. Den er endnu ustartet.

I år har Bedtime Song fået hingstføl efter Raja Mirchi og er i fol ved SJ’s Caviar.

I aftes blev Bedtime Song internetauktionens dyreste hest med et vindende bud på 202.000 SEK  fra pseudonymet Lisa.

I løbet af onsdagen offentliggøres den komplette salgsliste, som vi selvfølgelig omtaler og gør tilgængelig her på travservice.dk.