TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Toppris $125.000 i USA

af | Nyheder

Den 6-årige hingst, Lindy’s Tru Grit blev dyrest på Tattersalls-auktionen på The Meadowlands mandag med et bud på 125.000 dollars. Gennemsnitsprisen steg med 8% i forhold til i fjor.

Selv om gennemsnitsprisen steg med 8% til 24.551 dollars i forhold til samme auktion i fjor, så må man sige, at det var købers marked.

I fjor dykkede priserne nemlig med 11%.

Lindy's Tru Grit blev auktionens dyreste. Foto Ken Weingartner

Lindy’s Tru Grit blev auktionens dyreste. Foto Ken Weingartner

Hvor det i fjor var pacerne, der var dyrest var det i år traverne.

Auktionens toppris på 125.000 dollars blev betalt for den 6-årige hingst, Lindy’s Tru Grit, der er efter Cantan Hall – True Diva, der er en helsøster til avlshingsten Lindy Lane.

Lindy’s Tru Grit har vinderrekord 1.09.87 og har tjent 488.061 dollars – som 3-åring vandt den bl.a. American National, The Simcoe Stakes og Zweig Memorial.

Lindy’s Tru Grit skal nu til Canada, hvor den skal trænes af Ben Wallace, der var en af de tre trænere, der mistede heste ved den store ildebrand for at par uger siden på Classic Lane Farm, hvor 43 heste indebrændte.

Næstdyrest med et bud på 100.000 dollars blev 4-årige Dont Rush, der er efter Infinitif – Color Me Pretty.

Den har rekord 1.10.5 og har tjent 497.975 dollars. Dont Rush har vundet Super Final i Ontario Sire Stakes både som 2- og 3-åring og har i alt vundet 9 sejre.

På auktionen blev der også udbudt flere bedækningsrettigheder i avlshingste.

Cantab Hall kunne fås til 50.000 og 51.000 dollars.

Explosive Matter kostede 45.000 dollars – men for to årlige bedækninger.

Kadabra 21.000 dollars, Credit Winner 20.000 dollars, mens der ikke var de store priser på Manofmanymissions 5.700 dollars, Conway Hall mellem 2.200 – 4.500 dollars og Deweycheatumnhowe 1.800 – 2.700 dollars.

Se alle resultater fra auktionen – klik her