TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Topmøder i travsporten

af | 5. dec 2016 | Nyheder

I dag og i morgen holder HFF møder med repræsentanter for landets væddeløbsbaner i København.

Hvor mange penge får banen i driftstilskud i 2017?

Det spørgsmål får repræsentanter fra landets væddeløbsbaner først et svar på i dag og i morgen på møder med HFF.

I dag samler HFF repræsentanter fra alle møder til et stormøde i Elsass Centret i Ordrup, hvor man vil fortælle om hestevæddeløbssportens samlede budget for 2017 og baggrunden for det, og senere vil man på individuelle møder med de enkelte baner fortælle om drifts- og præmiebudgetterne.

Travservice erfarer, at HFF i år har udarbejdet en ny beregningsmetode til banernes driftsbudgetter, og det er derfor ikke bare ”business as usual”.

Det er det heller ikke for de tre baner, Odense, Billund og Nykøbing F, der modsat indeværende år, kan se frem til et driftsbudget for 2017.

HFF’s samlede budget for 2017 på 75 millioner kroner, og er i princippet godkendt af tidligere Kulturminister Bertel Haarder.

Ifølge Idrætsforliget fra 2014, vil HFF dog kun modtage omkring 67 millioner kroner i 2017 fra udlodningsmidlerne.

Når HFF alligevel vælger at tære på egenkapitalen er det fordi, der i det forslag, der er til liberaliseringen af loven om spil på heste, er et årligt garantibeløb i en overgangsperiode samt øgede indtægter i form af afgifter på spillet til hestesporten.

HFF er Hestevæddeløbssportens FinanssieringsFond, der hvert år modtager midler fra udlodningsfonden til fordeling til trav- og galopsporten