TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Topheste i Opdrætningsløbet

af | Nyheder

Selv om der kun kommer 7 heste til start i Danmarks ældste klassiske travløb, Dansk Opdrætningsløb, så har klassen på deltagerne vel aldrig været bedre.

Lidt, men godt!

Sjældent har en sådan betegnelse passet så godt på feltet i et travløb.

Fire af deltagere har rekord 1.15.9 eller bedre og dårligste notering er 1.17.0a/2000 m.

Jo, der er ret høj klasse over deltagerne.

Bad Moon Rising har  løbet 1.15.0 og har allerede tjent 412.139 kroner Foto Ole Hindby

Bad Moon Rising har løbet 1.15.0 og har allerede tjent 412.139 kroner Foto Ole Hindby

Feltets hurtigste er hoppen Bombastic Design (Prodigious)med 1.14.5, som får Rene Kjær i sulkyen. Steen Juul har tidligere kørt Kenneth P. Hansens fine hoppe, men han har valgt at køre Big Mac P D (Reinsman Hanover) fra Gordon Dahl.

Årgangens hidtil hurtigste hingst og klart mest vindende hest er Bad Moon Rising (Muscles Yankee) med Birger Jørgensen. Den har bl.a. vundet Jydsk 2-årings Grand Prix.

Her var der 120.000 kroner i førstepræmie, men andenpræmie fra finalen i Breeders Course på Jägersro var større, nemlig 177854 kroner.

Her er startlisten til Opdrætningsløbetdansk-Opdraet2015

Blot 15 heste var anmeldt til pointberegningen, og ud af dem kommer i alt de 13 til start.

I Opdrætningsløb Consolation, hvor der er 25.000 kroner i førstepræmie, starter seks heste og Barolo (ENS Snapshot) med Jeppe Juel, der har kapacitet til at være med i hovedløbet, bliver kæmpefavorit her.

Startlisten i Consolation ser således ud:

1 Belle Ami Butcher (Timoko) – Birger Jørgensen

2 Brie de Meaux (orlando Vixi) – Ken Ecce

3 Beauty C N (Self Obsessed) – Flemming Jensen

4 Brenda Sisu (Text Me) – Allan Neumann

5 Barolo (ENS Snapshot) – Jeppe Juel

6 Brasil (The Liquidator) – Steen Juul