TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tophest til Jeppe Rask

af | 26. jan 2019 | Nyheder

Stald KTAS-hesten Apapmand skifter overraskende træner fra Anders F. Jensen til Jeppe Rask.

Apapmand med Anders F. Jensen sejrede senest den 30. december på Lunden i 1.13.8/2040 m volte. Foto Martin Timm Holmstav

Et opsigtsvækkende trænerskifte sker i dag, hvor en af dansk travsports bedste heste, Apapmand forlader Anders F. Jensen og ankommer til Jeppe Rask på Skive Trav.

Skiftet er dog ikke helt uventet, idet der gennem flere måneder har været forlydender om at den gode Ens Snapshot-søn var på vej til enten Jeppe Rask eller Jeppe Juel.

Derimod er det overraskende nok ikke Stald KTAS, der har lejet hesten, der har besluttet at Apapmand, skal prøves et nyt sted.

Det har derimod ejerfamilien, Gardiner!

I en meddelelse til KTAS-medlemmerne skriver Bent Rejkjær:

Ejerne af Apapmand familien Gardiner ønsker at prøve Jeppe Rask som træner for Apapmand.

De har deres gode ret til at flytte Apapmand ifølge vores kontrakt.

Stald KTAS ønsker Jeppe Rask velkommen i Stald KTAS. 

Vi glæder os til et loyalt og spændende samarbejde.

7-årige Apapmand har startet 55 gange og har vundet 20 sejre, sat rekord 1.11.6 og tjent 686.354 kroner.

En af karrierens allerbedste præstationer leverede Apapmand med Anders F. Jensen i sulkyen på årets sidste løbsdag i Lunden, da den blæste væk fra konkurrenter som bl.a. Takethem og sejrede sikkert i 1.13.8/2040 m.

Siden har den startet på Jägersro, hvor den umotiveret galoperede.