TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Top of the Hill i 1.11.8

af | Nyheder

Eric the Eels lillebroder, Top of the Hill fløj banen rundt på The Meadowlands i fredagens baby-race og var en overgang mere end 20 foran feltet.

Det var en særdeles veloplagt Topofthehill S, som den hedder i USA, der med Brian Sears i sulkyen tog spids i Baby-race 5 på The Meadowlands fredag eftermiddag, dansk tid.

Topofthehill S spurtede afsted og lagde ud efter 1.08.0 de første 400 meter og holdt næsten farten ved 800 meter mærket, hvor tiden sagde 1.08.5.

Da var Topofthehill S syv længder foran forfølgerne.

Opløbssvinget rundt kunne Brian Sears bedre kontrollere Topofthehill og de næste 400 meter gik efter 1.14.0, men uden feltet kom meget nærmere.

Ned gennem opløbet kunne Topofthehill S fortsat klippe med ørerne og han passerede målstregen i fine 1.11.8, 3.5 længder foran Goodashim med Yannick Gingras – Goodashim er en helbroder til bl.a. Father Patrick og Pastor Stephen og den noteredes for 1.12.2.

Se løbet med Topofthehill S –

Topofthehills præstation var dog ikke dagens hurtigste.

Den leverede Captain Corey (GooGoo GaaGaa) med Åke Svanstedt, der på en meget fin afslutning efter 1.08.5/400 m passerede målstregen i 1.11.6 – det er årets hidtil hurtigste tid i verden af en 2-åring.

Et tredje baby-race for hingste vandtes af svenske Tailwind S (Maharajah) med Brian Sears og som Topofthehill S trænet af Marcus Melander.

Tailwind S vandt i 1.13.7 – der er dansk tilknytning i denne 2-åring, idet dens moder, Unika Wind er helsøster til Valentina Wind, der ejes af Panamera Racing!

Her var Dancinginthedark M  (Readly Express) med Tim Tetrick og træner af Marcus Melander førende, men den galoperede 100 meter før mål.

I et baby-race for hopper var der to meget spændende deltagere, M Diddy (Muscle Hill – Maven) og Adirondack (Father Patrick – Mission Brief).

De er begge første afkom efter deres fantastiske mødre.

M Diddy, der trænes af Ron Burke og havde Yannick Gingras i sulkyen kom bedst ud af dagens løb, idet den sejrede i 1.13.6, mens Adirondack med sin træner Per Engblom, galoperede efter fem hundrede meters kørsel og kom hjem i 1.14.9