I sidste weekend startede danske Tooltime i et løb på en græsbane i Frankrig, og det gik ikke så godt. I morgen er hun tilbage på en almindelig travbane i Agen og starter som favorit.
Bjørn Goop sender søndag eftermiddag Tooltime til start i Prix des Bandas de Condom om 35.000 Euro på banen i Agen med erfarne Ricahrd W. Denechere i sulkyen.
I dagens Paris-Turf er Tooltime (Carmody Lobell) tippet som vinder af førstepræmien på 15.750 Euro.
Fredag havde Goop sendt Panamera Racings Aron the Baron til Toulouse, hvor den startede i et løb over 2925 meter.
Aron the Baron, der blev kørt af Franck Marty, satte afsted i galop fra start, og blev herefter diskvalificeret.
Aron the Baron var næstfavorit i spillet til odds 3,80.