TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tobin Kronos mod Italien

af | Nyheder

Tobin Kronos med Ulf Ohlsson vandt sikkert E3 Finales Consolation for hingste på Gävle, og skal nu matches mod det italienske Derby.

Tobin kronos, der trænes af Stefan Hultman, har haft svært ved at komme fri af knæene, og har derfor har svært ved at vise sit fulde potentiale.

I aftes blev den prøvet med en ny afbalancering, og det så ud til at Hultman havde ramt rigtigt.

Tobin Kronos (Muscle Hill) vandt sikkert i ny rekord 1.12.3a/1640 m – førstepræmie 80.000 kroner.

Tobin Kronos har ikke blot store forventninger på sig som søn af Muscle Hill, men moderen har tidligere født kendte og kapable væddeløbere som Gift Kronos, Legenda Kronos, Namale Kronos og Mint Kronos.

Og nu skal den matches mod det italienske derby, der køres den anden søndag i oktober på Capanelle-banen ved Rom.

Hoppernes Consolation vandtes overraskende af Ellieann (Up Front Larry) med Ove A. Lindqvist i 1.12.9a/1640 m – det var en outsider til 21 gange pengene. Nummer to var dog en endnu større outsider, Bijou Bourbon H M med Conrad Lugauer, der var spillet til 41 gange pengene.

Løbets favorit, Artic Helen med Pekka Korpi sluttede på en femteplads.