TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To travheste dræbt i trafikken

af | 20. dec 2016 | Nyheder

Tirsdag morgen blev to travheste dræbt på den svenske motorvej E6 ved Halmstad.

Seks travheste, der var brudt ud af folden hos træner Johan Untersteiner, skabte tirsdag morgen kaos på motorvej E6 i nærheden af Halmstad.

To af hestene blev ramt af biler og døde.

I alt seks biler var impliceret, heriblandt en ambulance, hvis fører og patient blev bragt til Halmstad Sygehus til undersøgelse.

Motorvejen var spærret i nogle timer, men er atter genåbnet for trafik.

Hestene, der døde, er de to hopper Catwalk In (Muscle Hill) 1.12.0 – 855.000 SEK samt den 4-årige Brassica Rose (Ready Cash) 1.16.6 – 21.500 SEK.