TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To sejre til dansk opdrætter i Sverige

af | 15. dec 2021 | Nyheder

Jondahl-familien på Sjælland kunne tirsdag aften glæde sig over at to af deres opdræt vandt i Sverige.

På Ørebro (der afviklede løb i stedet for Färjestad, hvor baneforholdene var umulige) sejrede Fly Fly My Dream (Mister JP) med Thomas Dalborg for tredje gang i træk.

Fly Fy My Dream, der er en 4-årige hoppe, sejrede i fine 1.13.6a/1609 m og fik 25.000 SEK for sejren.

Hun har nu startet 15 gange og vundet 5 sejre og tjent 135.500 SEK.

Moderen til Fly Fly My Dream er Langala Dream (Credit Winner), som nu ejes af Finn Rasmussen Stutteri Dings.

På Umåker sejrede en anden 4-års hoppe fra Jondahl – Fly Bird Fly (Bird Parker) med Jonas Karlsson i 1.16.0a/2140 m – præmie 10.000 SEK.

Det var tredje sejr i 28 starter og det er i alt blevet til 261.900 SEK.

Moderen, Laker OK er solgt til Norge.

For Familien Jondahl er det foreløbig blevet til 13 sejre i 77 starter i Sverige som opdrætter i år. I penge er der blevet til 600.194 SEK.

Sejrsmæssigt er året det bedste, men i 2019 indløb Jondahls opdræt 1.3 millioner SEK.