TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To løbsheste og en følhoppe købt til Danmark på Travera-auktionen

af | Nyheder

Der er fortsat danskere, der vil investere i travheste og lørdag aften blev der købt to startheste samt en følhoppe.

Følhoppen, den 8-årige Leet Hanover var dyrest med et bud på 270.000 SEK fra LN Trotting i Sæby.

Leet Hanover er efter Cantab Hall – Lives Like a Queen v. Muscle Yankee og har rekord 1.10.1 og tjent 1.1 mio. SEK.

Hun er i fol ved Don Fanucci Zet og følpenge på 55.000 SEK tilkommer.

Leet Hanover har født tre føl – alle efter Propulsion – ældste fra 2020.

Moderlinjen er meget stærk – oldemoder er Madam Cool – mor til bl.a. Bold Dreamer (mor til bl.a. Pampered Princess m.fl.)

Tage Hemmingsen, Stutteri Florida købte også på auktionen, men ikke til sig selv.

For to andre fynske travsportsentusiaster, Steen ”revisoren” Falsig og Torben ”Manne” Bendtsen bød Hemmingsen og fik buddet på 120.000 SEK på den 3-årige hoppe Jujutsu Sisu (Django Riff – Karate Kate v. Donato Hanover).

Falsig og Bendtsen har taget initiativ til at at danne en ny anpartsstald med otte deltagere med tilknytning til Vaskehuset på Fyens Væddeløbsbane.

Jujutsu Hanover Foto Travera

Jujutsu Sisu har startet 7 gange og har bedst to anden- og tre tredjepladser, rekord 1.15.9 og tjent 90.000 SEK.

Jujutsu Sisu skal efter planen i træning hos Martin Hansen på Fyens Væddeløbsbane.

Den anden starthest købte DTC-formanden Egon Jensen.

Egon Jensen fik buddet på 75.000 SEK for den 4-årige vallak Kenzo River (Going Kronos – Ready Steady Go v. Up Front Larry).

Kenzo River har startet 13 gange, vundet to sejre, tre anden- og fire tredjepladser, sat rekord 1.15.7 og har tjent 74.525 SEK.

Se alle resultater fra Travera-auktionen – klik her