TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To danske på Enghien

af | 9. jul 2016 | Nyheder

I eftermiddagens program på Pariser-banen Enghien, er der to danske heste til start. Der kan spilles til hele løbsdagen i DanToto.

Det danske islæt i lørdagens program på Enghien står Pingus Vang (SJ’s Photo) med Yann Lorin og Blackhawk (Dream Vacation) med Hugo Langeweg Jr fpr.

Størst chance for en topplacering har Blackhawk, der starter i 3-årsløbet Prix de Berlin med en samlet præmiesum på 85.000 Euro.

Pingus Vangpå hård opgave i eftermiddag. Foto Gerard Forni

Pingus Vangpå hård opgave i eftermiddag. Foto Gerard Forni

På grund af sin lave startpræmiesum i forhold til de franske 3-åringer, så starter Blackhawk fra anden række bag startvognen.

Til 13 gange pengene er han absolut et spil værd!

De bedste franske chancer har vundet i 1.13.5 over den aktuelle distance 2150 meter.

Blackhawk har præsteret 1.12.1a/1900 m højre rundt på den langsomme Mariendorf.

Jo, han skal absolut ses med chance i 4. løb klokken 15.45.

Forinden starter Pingus Vang i eftermiddagens Quintet-løb, 3. løb start kl. 15.15.

Men det er en hård opgave, den norskejede hest er ude på.

Favorit er staldkammeraten Viking Va Bene (Rite on Line) med Pierre Levesque, der ikke har gjort meget forkert i år.

I otte starter er det blevet til tre sejre og fire andenpladser.

Den vandt et lignende løb i sin sidste start ganske sikkert.

Udenlandske heste præger startlisten i dette løb  – blot seks ud af de 15 startmeldte heste er franske.