TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To danske i svensk Breeders Crown

af | Nyheder

Aftenens V86-spil afvikles på Mantorp-banen, der ikke blot har Breeders Crown-løb på programmet, men også 5 års løbet, Kjell P. Dahlströms Minne og hurtigklassens, Takter Trofæet

Der er dansk deltagelse i løbene i kvalifikationsløbene til Breeders Crown på  Mantorp i aften.

Ken Ecce tager turen til Mantorp med Stald Sottos 4-åring Bugsy (Jaded), mens Lars Marcussen starter 3-årige Maroma Wibb (Maharajah) med Birger Jørgensen.

Der er en verden til forskel for lodtrækningerne for de to heste i dansk træning.

Bugsy indleder fra spor 2 i 4. løb (V86-2), mens Maroma Wibb og Birger Jørgensen starter fra spor 12 i 6. løb (V86-4)

”Det er selvfølgelig en skidt lodtrækning, Men jeg er alligevel optimist,  for jeg synes at hun virker bedre op til starten i aften i forhold til sidst, siger Lars Marcussen.

”Jeg håber, at hun går videre og viser mig, at vi skal søge mod kvalifikationerne til Svenskt Oaks, som vi vandt med Candy la Marc. Bare det at komme til en finale i Oaks er så stort, siger Lars Marcussen.

Maroma Wibb debuterede i år. Den har vundet halvdelen af sine seks starter. Kommer til Mantorp med hattrick i resultatrækken.

For at komme videre til semifinalerne i Breeders Crown, der køres på Solvalla i oktober, skal en hest slutte i præmierækken i aften. (6 præmier)