På Jägersro var der danskrelaterede sejre, da først Svend Dyhrberg-trænede Day Sun Dream (Infinitif) vandt for Christoffer Eriksson og siden Halmstad-kollegaen jockey Henriette Larsen vandt med Peter Untersteiner-trænede Ilona Håleryd (Zola Boko).
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/Svenddyhrberg-505x377-180x180.gif?resize=180%2C180)
Svend Dyhrberg
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/Henriette-Larsen-170114-180x180.png?resize=180%2C180)
Henriette Larsen – Foto: Kanal75.se
Day Sun Dream indledte i inderbanen, men midtvejs over den 3140 meter lange distance kom han frem i 3. par udvendig.
Sidste sving rundt blev han liftet frem i ryg og først ind på opløbet blev angrebet sat ind og så var han sikker vinder på 1.14,8/3180 volte til 35.000 SEK.
Se løbet her: Day Sun Dream
Allerede i løbet efter var Henriette Larsen klar fra anden række med Ilona Håleryd, der blev taget roligt fra start og endte som en af de sidste.
Det endte i 3. par udvendig, da der var kørt færdigt efter 700 meters kørsel og midtvejs gik Henriette afsted i 3. spor og ramte dødens med knap en kilometer tilbage.
Førende Jessica Highness klemte Ilona Håleryd lidt til ned ad sidste langside og dødsstødet blev sat ind på vej ind i sidste sving, hvor Ilona Håleryd bare forsvandt til overlegen sejr på 1.13,0/2140 auto langt foran de øvrige til 14:10 i vinderspillet og 35.000 SEK i førstepræmie.
Se løbet her: Ilona Håleryd