TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To danske Derbyvindere til avlskåring

af | Nyheder

Når Dansk Travsports Centralforbund holder sin årlig hingstekåring lørdag den 3. marts på Stutteri Laser er syv hingste anmeldt – deriblandt to danske Derbyvindere.

De to danske Derbyvindere er Extreme, der fortsat er i træning samt Tumble Dust, der har været til avlstjeneste i Sverige, hvor den er kåret med 80 point, hvad der placerer den i gruppen, Hingste med høj avlsværdi.

Ældste afkom er fra 2018, men mest vindende er hoppen Hurlyburly fra 2019 med 205.7144 SEK og rekord 1.13.6.

To af Bo Westergaards amerikanere er anmeldt – Seven Nation Army, der havde en flot sæson i fjor samt den nye B A Superhero.

Seven Nation Army er efter hotte Chapter Seven – det samme er Stutteri Shadows nye avlshingst, Third Shift.

Fra Sverige har søstrene Helle og Tanja Thorhauge importeret den tidligere verdensrekordholder Mellby Viking og fra Frankrig hentet Panamera Racing svenske Kennedy hjem til kåring.

Her er de syv anmeldte hingste:

B A Superhero (v. Muscle Hill – Win Missy B)

Extreme (v. Chocolatier – Swiss Watch)

Kennedy (v. Joke Face – Lisa America)

Mellby Viking (v. Viking Kronos – Naomi de Lou)

Seven Nation Army (v. Chapter Seven – Margarita Nights)

Third Shift (v. Chapter Seven – Overnight Command)

Tumble Dust (v. Crazed – Affinity)