De 12 dansktrænede heste, der tirsdag aften startede på Jägersro tjente tilsammen 124.300 kroner – det blev bl.a. til to sejre.

Selv om Elephant (Make it Happen) er svenskregistreret, som tillader vi os alligevel at nævne den som en af gode heste i den danske E-årgang, født 2016.
Elephant er ejet og opdrættet af Christel Jørgensen, og den trænes af Steen Juul, der tirsdag aften kørte den til sejr på Jägersro.
Vindertiden var 1.15.2a/2140 m – præmie 35.000 SEK.
Det var sejr nummer 12 i karrieren til Elephant, der blot har startet 37 gange og altså har en sejrsprocent på cirka 33!

Forinden havde Lillian Uglebjerg-trænede Leon Zon (From Above) med Nicole Marsing vundet montéløbet i 1.16.5/2180 m – præmie 30.000 SEK.
Lillian Uglebjerg har sin hidtil bedste sæson og dette var sejr nummer 31!
Leon Zon har nu startet seks gange siden den kom i træning hos Lillian Uglebjerg og montédiscipilinen ser ud til at passe den fortrinligt.
Tirsdagens sejr var den tredje i fire starter.
Ved de tre sejre har det hver gang været med Nicole Marsing i sadlen.
Nicole Marsing, der har været mere i sadlen i år end i de senere år, har vundet 7 sejre i  blot 20 starter i 2022.