Lørdagens flotteste præstation på den norske bane, Jarlsberg stod danske Tip Esterel for da den vandt Thor Tolfsens Minneløp overlegent i 1.11.9a/2100 m!!
6-Ã¥rige Tip Esterel (Esterel Sunset – Hera Esterel v. Sugarcane Hanover) leverede sit livs løb lørdag eftermiddag pÃ¥ Jarlsberg.
Sat af i dødens i et tempo, der sagde 1.09.8/500 m og 1.12.0/1000 m gled Tip Esterel med Dag-Svenning Dalen til spids med 500 meter tilbage – og bare øgede afstanden ned til feltet.
Nærmest ukørt blev de sidste 500 meter tilbagelagt efter 1.10.5 og Tip Esterel landede på 1.11.9a/2100 m!
Det var en forbedring af dens egen rekord på 1.12.6a sat som 4-åring på en andenplads på Åby over 1640 m med sin daværende træner Flemming Jensen i sulkyen.
Det var fjerde sejr i år i 9 starter til Tip Esterel, der fik 60.000 kroner i førstepræmie. Dermed har den tjent 116.000 kroner i år.
Tip Esterel var tredjefavorit i løbet – favorit var en anden dansker, nemlig Toto med Svein Ove Wassberg, men den var ude med galop tidligt i løbet.
Også en anden 6-årig dansk traver kom på vinderpladsen på Jarlsberg.
Det var Kaj Holm-trænede The Paradise Park (Paul Bunyon) kørt af Eirik Høitomt, der sejrede i et hoppeløb i 1.16.1a/2100 m – præmie 16.000 kroner
Â