TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Timoko i Elitloppstest

af | Nyheder

Franske Timoko har kursen sat mod Elitloppet og efter en løbspause på små to måneder vender den på fredag tilbage i løbsssammenhæng.

Timoko har kurs mod Elitloppet. Foto Gerard Forni

Timoko har kurs mod Elitloppet. Foto Gerard Forni

Timoko med Bjørn Goop var den første hest, der blev inviteret til at starte i Elitloppet.

Det skete efter sejren i Criterium de Vitesse Cagnes sur Mer den 13. marts.

Siden da har Timoko haft travlt i avlen og desuden passet sin træning  men nu skal formen finslibes – godt og vel to uger før Elitloppet.

På fredag starter Timoko med Bjørn Goop i sulkyen i Prix Kerjacques på Vincennes – et løb over 2700 meter og med en samlet præmiesum på 120.000 Euro.

Her møder Timoko bl.a. Lionel, der for første gang skal køres af Jean Michel Bazire, idet Franck Nivard er udelukket i den kommende weekend.

Men i feltet er også Univers de Pan med Philippe Daugeard, Ustinof du Vivier med Mathieu Abivard, Olmo Holz med Christophe Martens, Sierra Leone med J: w. Hallias m.fl.