TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tilfreds trods fjerdeplads

af | Nyheder

Peter Rudbeck var godt tilfreds med Bad Moon Rising i sæsondebuten, selvom det kun blev til en fjerdeplads. Hesten er dog fortsat til salg. 

Det var ikke meget man kunne se pga. tågen på Jydsk Væddeløbsbane i går, men da feltet i hurtigklassen – La Boca Løb – passerede målstregen, kunne man konstatere, at næstfavoritten (26:10) Bad Moon Rising måtte tage til takke med fjerdepladsen bag overraskelsen Tarzan Gardenia.

Et skuffende resultat set med spillernes øjne, og sidste års Derbytreer levede vel ikke heller helt op til forventningerne set fra trænerens synsvinkel?

-Jo, bestemt, fastslår Peter Rudbeck,

-Han var ude i et “rutineløb”  med fast vat i ørene for lige at mærke farten med de ældre heste. Han varmede fint op og vi valgte at pille forskoene af til løbet, hvilket gjort ham venstretømmet på den meget hårde bane, så Birger kunne ikke rigtig køre for fuldt i svingene og valgte derfor at blive i inderbanen.

-Bad Moon Rising gik i mål med fuld fart og kom frisk i stald med meget lav puls og fint åndedræt. Jeg fik en god form- og kapacitetsbesked.

Peter Rudbeck har tidligere haft Bad Moon Rising på salgslisten og det er Muscles Yankee-hingsten stadig:

-Han er til salg hvis nogen vil give en ordentlig pris – ellers ikke, siger Peter Rudbeck.

Bad Moon Rising (1.13,2a-1.724.000 kr) er foreløbig noteret for 15 sejre i 30 starter.