TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tilbage til Waterloo

af | 23. mar 2018 | Nyheder

For fire måneder siden mødte sejrsmaskinen Bandit Brick sit Waterloo i Billund, da den skulle forsøge at vinde sin sejr nummer 21 i træk. I eftermiddag er Bandit Brick atter tilbage på den sydjyske væddeløbsbane.

Bandit brick med Steen Juul Foto Ole Hindby

Forsøget på at sætte en ny dansk sejrsrekord med 21 sejre i træk  for Bandit Brick med Steen Juul glippede den 24. november 2017 på Billund Trav, da Armani S med John Køhler henviste den til andenpladsen.

Siden da har Bandit Brick startet to gange, hvor den atter har været i sin vante rolle, vinderens.

Seneste sejr var i Aarhus den 29. december, og siden da har Bandit Brick haft trænings- og løbspause, men nu har Steen Juul den 5-årige Yankee Glide-søn klar igen.

Bandit Brick er til start i eftermiddagens 4. løb, hvortil der kun er anmeldt seks heste.

Bandit Brick går til start som storfavorit, men en hest som Something Fishy med Rene Kjær kan måske byde den kamp.

Baneprogrammet til Billund Trav – nu i nyt lay out og i fast Track-konceptet kan downloades på dette link – klik her