TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tilbage på vinderpladsen efter 52 starter

af | Nyheder

Tirsdag aften vandt Darling Simoni på Biri-banen.

Darling Simoni vinder for første gang siden 2018.

For anden gang i løbskarrieren startede Darling Simoni (Great Challenger) i et montéløb. Det skete på Biri-banen i Norge med Amanda Robertsen i sadlen.

Første start resulterede i en fjerdeplads og nu kom sejren – i øvrigt længe ventet, for vi skal tilbage til 2018 for at finde Darling Simonis seneste sejr inden i aftes – og det var 52 starter siden.

Tirsdagens sejr blev hjemført i 1.14.8a/1609 m og var 24.000 NOK værd. Det betyder at årsindtjeningen for 2021 nu er på 35.500 NOK i 9 starter.

I alt har Darling Simoni startet 64 gange og har vundet 2 sejre og tjent 273.689 NOK.

Moder til Darling Simoni er Love You-datteren Staro Darling, der også er moder til Babuszka Simoni (San Pellegrino) 1.14.6 – 159.778 kr.,, der ejes på Fyn af Monica Fentz og Allan B. Madsen samt den 3-årige Gangster Simoni (SJ’s Caviar), der er i træning hos Axel Jacobsen.

Opdrætter er Peter Simoni.