TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Thunder Peak – som forvandlet

af | 26. maj 2016 | Nyheder

Thunder Peak varmede meget dårligt op inden starten på Åby Travet i aftes, men i løbet var den sikkerheden selv og vandt sikkert.thunder-peak-mal-ma-jpg-540728

Det er sjældent at de svenske TV-seere får præsenteret så klar en afmelding, som de fik i aftes på TV12 om Thunder Peak af Camilla Juul.

-Den har varmet dårligt op, så jeg kan slet ikke tro, at den har nogen som helst chance, sagde Camilla Juul om Thunder Peak, som faderen Steen Juul skulle køre i V86-1.

Men Thunder Peak var som forvandlet.

Som nat og dag, da det gjaldt, og den sejrede helt efter behag i 1.13.8/2680 m til 19 gange pengene!

-Jeg har svært ved at forstå at den kunne vinde efter den opvarmning. Vi gav den et par gummiboots på til løbet. Måske gjorde det udslaget, sagde Camilla Juul efter sejren, der var 70.000 SEK værd.

Steen Juul fik en lille hilsen fra dommerne på 1.500 SEK for at køre i halvspor på sidste langside.

Det var i dette løb Rapide du Pommeau var storfavorit til 16:10, men den var ikke som bedst på dagen og sluttede på en fjerdeplads i 1.14.2/2680 m. Der var også dansk på femtepladsen ved Prada Secret med Veijo Heiskanen i samme tid. Derimod sluttede Tack Wee med Johnny Takter atter uplaceret i 1.14.5 – to omstarter var nok heller ikke dens kop te.