TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Thunder Peak og Ecce gav opvisning

af | Nyheder

Suveræn sejr til Steen Juul-trænede Thunder Peak med Ken Ecce i Sølvdivisionen på Bjerke.

SÃ… sikkert sejrede Thunder Peak med Ken Ecce.

En hurtig reaktion fra Ken Ecce var med til at sikre sejren med Thunder Peak i V75-spillets Sølvidivisionen, der denne lørdag var henlagt til Bjerke-banen i Oslo.

Thunder Peak og Ken Ecce kom fra start til at sidde i vinderhullet i et pakket felt, men da udvendige Jula Downton med Ulf Ohlsson havde svært ved at holde ryg i andet par udvendigt med 1000 meter tilbage, trak Ken Ecce Thunder Peak resolut ud fra indersporet – og sikrede sig dermed positionen andet par udvendigt.

Herfra gik vejen direkte mod mål og ned gennem opløbet bare øgede Thunder Peak sit forspring og vandt meget sikkert i 1.13.8a/2100 m foran Minnestads El Paso med Kim Eriksson i 1.13.2.

Ken Ecce og Peter Stenaa efter den flotte sejr på Bjerke.
Foto Lars Hoffman

-Jeg vandt løbet, da jeg fik trukket ham ud med 1000 meter tilbage. Der var ikke meget plads, men man skal vel heller ikke have en hel ladeport åben, for at skulle kunne køre ud. Rundt i sidste sving følte jeg mig sikker på, at vi ville vinde, sagde Ken Ecce efter sejren.

Thunder Peak, der ejes af opdrætteren Stutteri & Kennel Peak, har nu vundet sine tre seneste starter, og i en alder af 9 år har Quatre Juillet-sønnen vel aldrig været bedre!

I løbet forinden, finalen i Summer Meeting Fall Finale blev Ken Ecce nummer tre med Christian Clausen-trænede Believe in Fate i 1.16.5a/2100 m – præmie 25.000 NOK.

Parret sad undervejs i tredje par indvendigt og speedede fint, da der blev angrebsplads i opløbet.

Det gjorde den anden danske ekvipage i løbet, Nightingale Jaycee med Jeppe Rask imidlertid ikke.

Den løb nærmest baglæns i opløbet og sluttede sidst over mål i 1.16.9 – må være syg!

Men der var mere dansk i løbet.

Vinderen Ingo (Infinitif) med Johan Untersteiner sejrede i 1.15.8a/2100 m har nemlig dansk moder i Lobby La Marc, mens andenhesten, Luna Brodda med Tom Erik Solberg ejes af Peter Wilhelmsen. Luna Brodda løb 1.16.2 og fik 50.000 NOK i præmie.

I 2. løb var Cody med Hussein Kassir til start, og rundt i opløbssvinget så det ud, at den skulle blande sig i kampen om sejren, men kræfterne slap op, og Cody sluttede uplaceret.