TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Thunder Peak bliver hjemme

af | Nyheder

Steen Juul-trænede Thunder Peak, der senest vandt en let sejr i Billund, var formeldt til løb på lørdag i champagne-byen Reims i Frankrig, men bliver hjemme.

Med en omregnet startpræmiesum på 160.202 Euro passede Stutteri & Kennel Peak I/S Thunder Peak fint ind i Prix de Acacias på banen i Reims på lørdag. Her var der loft ved 165.000 Euro.

Men der bliver ingen Frankrigstur i denne omgang.

-Vi bliver hjemme og Thunder Peak starter i stedet i Nationalløb på Lunden på søndag, siger Peter Stenaa fra Stutteri & Kennel Peak I/S

Team Clemmensens Victory Kåsgård er også formeldt til lørdagens løb i Reims, men med en startpræmiesum på kun 122.652 Euro er muligheden for at Ens Snapshot-sønnen kan komme til start ikke særlig stor.

Større er chancen i et løb den 2. november på banen i La Rochelle.

Victory Kåsgård er i Frankrig, hvor den trænes af Tomas Malmqvist, der også har samme ejers Beyblade (Trophy Catch) i sin varetægt.

Beyblade er endnu ikke formeldt til nogle løb.